logo
 x 
Din indkøbskurv er tom kr. 0,00

Miljø og print / kopiering ?

For ca. 15 år siden udledte kopimaskiner og printere ozon, som er giftigt for mennesker- derudover lugtede de når de blev brugt.

I dag er de fleste printere ret miljøvenlige, toneren er nedbrydelig i naturen. de fleste af vores tomme toner / tromler bliver genbrugt af producenten. Maskinerne lugter ikke mere, og udleder ikke farlige gasser / dampe, Nye maskinerne bruger langt mindre strøm /pr. print, hovedsagligt fordi toneren kræver mindre varme for at blive trykt på papiret.

Til gengæld kan man vælge hvor miljøvenligt papir man vil bruge. Nemprint har valgt at bruge svane / blomster mærket papir hvor det er muligt. Der er mange krav til svanemærket papir, men nogen af de vigtige er at der bliver plantet 105% skov, der hvor man fælder træ til papiret. Samt at det ikke er miljøskadeligt lim osv. i papiret.

I dag er 100% af vores papir svane / blomster mærket til følgende produkter:   

Flyers, Postkort, Visitkort, Løsblade, Hæfter og Foldere. Det vil sige alt hvad der bliver produceret på laserprintere.

Desuden kan man som kunde vælge at få printet på begge sider af papiret, det sparer 50% af papiret- plus man sparer penge.

Vi arbejder også på at bruge mindre og mindre plastik til emballage. Vores banderoler til at pakke om papiret er papir i stedet for plastik, og mange af vores poser er i genbrugspapir i stedet for plastik.