logo
 x 
Din indkøbskurv er tom kr. 0,00

Om trykfiler

For at gøre processen så let som muligt for både dig og os, har vi fastlagt nogle retningslinjer som vi anbefaler at du følger.

Downloads

Husk at du kan downloade skabeloner, eksport indstillinger til Adobe programmerne og pdf writere under vores download sektion

Beskæring

Husk også at læse vores råd om beskæring senere i denne artikkel.

CMYK sort

Sort i en CMYK fil til tryk defineres som C=80 M=60 Y=60 K=100

 

1.Brug korrekt filtype

Når vi modtager trykfiler foretrækker vi JPG eller PDF filer. JPG skal gemmes som CMYK i 300 dpi. JPG foretrækkes til postkort og flyers. Heldigvis har du mulighed for at gemme dine filer i JPG eller PDF format.

Fonte

Vi foretrækker at fonte enten bliver inkluderet i filen (embedded) eller de bliver outlined.

tiff_fileTIF/JPEG
Mange programmer giver mulighed for at gemme i TIF/JPEG, og dette er helt fint - har du mulighed for det er TIF dog at foretrække. Gem din fil i min 300dpi. Har du tekst så gem den i 600dpi. Husk at sort tekst kun skal lægges i den sorte farvekanal.

eps_fileEPS
Vektorformat. Bruges mest til simpel grafik/tekst. Husk at konvertere alt tekst til outlines, eller inkludere alle fonte.

coreldrwIllustrator, CorelDraw, Pagemaker, Indesign
Disse format er åbne, og derfor kan tingene rykke sig, eller der kan opstå andre problemer. Heldigvis kan alle disse programmer gemme i PDF formatet.

photoshopPhotoshop (PSD)
Photoshop arbejder kun i raster (pixels), og derfor kan tekst lavet i photoshop se uskarpt ud. Undgå derfor at lave tekst i photostop, da tekst helst skal gemmes i vektor. Skal du have tekst på noget grafik du har lavet i photoshop, anbefaler vi at du laver grafikken og sætter teksten på i et andet program som f.eks Indesign, og så gemmer i PDF. Vælger du alligevel at gemme tekst fra photoshop, er det på eget ansvar.

wordMs Office(Word, Powerpoint, Publisher, Excel ...)
Har du acrobat pro PDF printeren, er det det bedste valg. Har du ikke en PDF printer, kan du hente en på vores download sektion. Husk at se din PDF fil igennem for fejl før du sender den til os. Husk dog at Ms Office programmerne, IKKE er lavet til grafisk brug, og nogle gange kan være skyld i forkerte farver med mere. Derfor påtager vi os INTET ansvar for fejl ved filer fra Ms Office.

2.Husk korrekt opløsning

Ved at gemme din fil i korrekt DPI, undgår du at din tryksager bliver kornet eller uskarp (pixelleret)

Som udgangspunkt anbefaler vi at du gemmer dine filer i 300 DPI.

Dog er der flere undtagelser hvor mindre filer i mindre DPI godt kan bruges.

Tryksager der skal printes i store formater, kan godt være i lavere DPI. Det skyldes at man ofte betragter større tryksager på større afstande, og en plakat på eksempelvis 120 DPI, vil ikke se grynet ud på 1m afstand.

3.Brug korrekt farvespektrum

Alle vores prints printes i CMYK farver.

Selvom computerskærme er i RGB og printere er i CMYK kommer du stadig tættest på det endelige resultat hvis du arbejder i CMYK farver.

Heldigvis kan du i næsten alle grafikprogrammer vælge at arbejde i CMYK farver.

 

Beskæring

Når du sender os trykopgaver der skal beskæres, er det vigtigt at det gøres rigtigt for at opnå det bedste resultat.

Vores 5 råd, som er nærmere beskrevet nedenunder er

  1. Brug korrekt arbejdsområde som er formatets størrelse plus 2mm hele vejen rundt.
  2. Grafik der skal gå til kanten, skal gå helt til kanten af arbejdsområdet.
  3. Placer tekst og andre elementer der ikke skal gå til kant mindst 6mm fra kanten af arbejdsområdet.
  4. Brug ikke kanter og rammer (trykket kan rykke sig + / - 1.5 mm).
  5. Brug ikke skæremærker eller lignende.

Brug korrent arbejdsområde

Selvom tryksagerne bliver holdt nede af adskillige tons pres når de beskæres, kan det ikke undgås at arkene rykker sig lidt. Derfor skal du regne med et arbejdsområde på det ønskede format plus 3mm hele vejen rundt. I tabellen nedenfor kan du se nogle eksempler på arbejdsområder ved forskellige formater.

Endeligt format: Layout-format (arbejdsområde):
A0-format (841 x 1189) 847 x 1189
A1-format (594 x 841) 594 x 841
A2-format (420 x 594) 420 x 594
A3-format (297 x 420) 301 x 424
A4-format (210 x 297) 216 x 301
A5-format (148,5 x 210) 152 x 214
A6-format (105 x 148,5) 109 x 152
A7-format (74 x 105) 78 x 109
Visitkort (54 x 85) 58 x 89
M65  (99 x 210) 103 x 214

Husk plads til Beskæring!

Husk at der altid skal være min. 3 mm “bleed” til beskæring. Dvs. hvis der er elementer der skal gå til kant skal de gå min. 3 mm udover dit endelige layout.Teksten placeres ligeledes minimum 3 mm inde fra kanten i forhold til den endelige størrelse, dette kaldes safe zone. og sikre at der ikke bliver skåret i din tekst under produktionen.

Nemprint.dk Visitkort Beskæring

Korrekt placering af grafik

Nemprint.dk Visitkort beskæring 2

En anden mulighed er at holde al tekst og billeder 3 mm inden for kanten hele vejen rundt.
 

 

Eksport indtsillinger til bøger og plancher / Nemprint preset til pdf eksport i indesign

Man kan hente vores indesign indtillinger, for at sikre sig at man eksporterer filerne korrekt med bleed, CMYK farver osv.

Her er filen man skal bruge.

Den skal pakkes ud, evt med winrar.

Når den er pakket ud, åbmer man illustrator og trykker. "File - Adobe PDF presets - Define..." som vist herunder

indesign1

Derefter tryk på "Load" of find den downloadede fil (som er pakket ud), det er vist herunder.

indesign2

 Nu har du en indstilling du kan bruge.

Når du skal gemme en pdf fil, trykker du. "File - export - Gem" og du kommer nu til en side hvor du kan vælge nemprint indstillingerne som herunder.

Vælg nemprint indstillingen og tryk "eksporter" Der er en indstilling både til bøger og plancher / redegørrelser.

indesign3