Når du skal have produceret tryksager, gør papirtypen en stor forskel for det endelige resultat. Dette gælder naturligvis også, når du skal have trykt hæfter, hvad end det er til din virksomheds markedsføring eller et privat arrangement.
Papirtype til digitaltryk
Anvender du digitaltryk til tryk af dine hæfter, kan du vælge mellem seks forskellige papirtyper. Hos Nemprint anbefaler vi at printe hæfter på minimum 100 g papir for at opnå et flot og professionelt resultat, samt at trykket ikke kan ses igennem papiret.
Skal du bruge dine hæfter til eksempelvis en præsentation, anbefaler vi at anvende papirtypen silk. Denne papirtype har en glat overflade og et silkeagtigt look, hvilket sikrer at billede og farvekvaliteten bliver den bedste.
Papirtype til offsettryk
Anvender du offsettryk til produktion af dine hæfter, kan du vælge mellem to papirtyper. Du kan vælge imellem 135 g og 170 g papir. Begge papirtyper har et blankt og mat look, der sikrer flotte hæfter i højeste kvalitet.
Ved du endnu ikke, om du skal anvende digitaltryk eller offsettryk til produktion af dine hæfter? Læs mere om vores hæfter her.
Stadig i tvivl?
Er du i tvivl om valg af papirtype til netop dine hæfter er du altid velkommen til at kontakte os for hjælp og rådgivning.