× Log ind

Hvordan laver man et visitkort i Word?

De fleste af os har adgang til Word på vores computer og besidder basale evner, til at kunne skabe eller indsætte visuelle elementer i programmet. Hos Nemprint skal du blandt andet vælge papirtype, produktionstid og hvorvidt der ønskes kachering eller ej, når du bestiller et visitkort. Herefter skal du uploade dit design, som f.eks. kan laves i Word. Når du skal komponere et personligt visitkort i Word, er det vigtigt at oprette et dokument i formatet 54 x 85 mm og gemme filen som en PDF-fil.

For at skabe det mest autentiske og individuelle visitkort som er i rød tråd med resten af virksomhedens visuelle identitet, anbefaler vi, at du bevæger dig i en cirkel udenom om Words egne skabeloner. Det er nemlig utroligt vigtigt, at visitkortet går hånd i hånd med virksomhedens øvrige grafiske udtryk. Hvis fantasien alligevel har mødt en mur, kan du dog vælge imellem op til flere Word-skabeloner, som du finder ved at vælge ”Ny fra skabelon” og skrive ”visitkort” i søgefunktionen.

Hvad skal jeg have med på mit visitkort?

Visitkortet har til hensigt at etablere kontakt til potentielle kunder og samarbejdspartnere og samtidig skabe opmærksomhed om dig og den virksomhed, du repræsenterer. Derfor skal selve designet udstråle professionalisme og indeholde de mest relevante oplysninger, så du er til at komme i kontakt med. Udnyt både for- og bagsiden på visitkortet ved at tilføje dit logo på forsiden og kontaktoplysninger på bagsiden. De vigtigste informationer som skal med på kortet, er firmanavnet og logoet, dit navn og titel, fysiske adresse, webadresse, telefonnummer og e-mailadresse. Hvis din virksomhed benytter sig af sociale medier, kan du med fordel tilføje navnet på profilerne så kunder og andre interessenter kan finde og følge dig.

Du vil opleve, at du opnår et mere personligt og raffineret design ved selv at skabe det fra bunden og ikke gøre brug af de forudindstillede Word-skabeloner. Leg med forskellige billeder, logoer, skrifttyper, farver etc. og find det udtryk, der repræsenterer din virksomhed på bedst mulig vis.

Læs mere om visitkort her.